Genstart Chromebooks før dansk eksamen, tirsdag kl. 9
Created
May 4, 2026 at 10:30am UTC
Kære samarbejdspartner
Sent i sidste uge blev der foretaget ændringer i, hvordan Google Docs indlæses i Chrome-browseren. I særlige tilfælde - især når der kun er enkeltstående tegn i sidehoved eller sidefod - kan dette føre til ustabilitet i tredjepartsværktøjer som highlight funktionen i AppWriter og TxtAnalyser.
Vi er meget bevidste om, hvor vigtig denne periode er for eleverne, og hvor afgørende det er, at vores værktøjer fungerer stabilt og pålideligt. Det er vores klare prioritet at sikre, at alle elever får den bedst mulige oplevelse i en så kritisk og sensitiv situation.
På denne baggrund har vi i weekenden udgivet opdaterede versioner af vores Chrome extensions for at sikre stabil drift.
Hvad betyder det for jer?
Nye versioner er tilgængelige:
AppWriter version 4.2.10
TxtAnalyser version 2.3.4
Opdateringerne adresserer de identificerede problemer
Alle Chromebooks bør have haft tilstrækkelig tid til automatisk at opdatere AppWriter og TxtAnalyser inden tirsdag morgen
Vigtig anbefaling (før eksamen tirsdag morgen)
For at sikre, at alle enheder kører den nyeste version, anbefaler vi kraftigt:
→ At alle Chromebooks genstartes inden eksamen tirsdag morgen
Dette sikrer, at enheder, som endnu ikke har hentet opdateringen automatisk, får den installeret korrekt.
Affected services